De 5 do'er™

Vi søger det perfekte selvom der ikke er noget som er perfekt, med udgangspunkt i ”De 5 Do’er”:

Ordet “Do” betyder vej/rejse, det kan også have betydning af loyalitet, hengivenhed og dedikation. Det drejer sig om at tro på det man gør og hele tiden udvikle sit potentiale.

De 5 do'er

De 5 Do'er™ består af:

Mentalt klar

Mange af os har en dagligdag, som er presset på tid grundet arbejde, familie, skole mv. Mentalt klar handler om, at være forberedt til hverdagen, at være til stede i nuet når det gælder, hvad der motiverer dig og hvad du siger til dig selv.

Når du er mentalt klar…

…er du forberedt, tilstede i nuet og opmærksom

…er du i balance, har overblik og overskud

…har du god energi og er motiveret

Bevidst

Vær bevidst om dine mål. Det er din nytteværdi som styrer dine behov. Ved at være bevidst om, hvad det giver dig at nå målet(ene), vil det skærpe din fokus.

Når du bevidst…

…er du bevidst om dig selv og dine mål

…forstår du dine egne og andres roller

…er du bevidst om dine omgivelser

Ydmyg

Jo større forståelse vi har for vores interaktion med omverden og vores egne og andres roller, jo mere effektive er vi på vores arbejdsplads, og jo mere konkurrencedygtig er virksomheden. Ydmyg handler om, at respektere hinanden og tale med hinanden og ikke om hinanden.

Når du er ydmyg…

…er du taknemlig og respekterer din omverden

…har du en forståelse for at du kan lære mere

…gør du det du siger og siger det du gør

Målrettet

Planlæg hvordan du når dine mål og hav fokus på hvilke handlinger, der skal til for at nå dem. Vær realistisk, afgrænsende og specifik i forhold til dine prioriteringer.

Når du er målrettet…

…er du fokuseret, disciplineret og handlekraftig

…proaktiv

…er du effektiv og eksekverende

Indtag Rummet

Vær tro mod dig selv og søg den perfekte karakter, velvidende om at du aldrig bliver perfekt. Vær rank og tro på dig selv. Hav modet til at turde slå til eller at sige fra, selvom det kan være ubehageligt. Øvelse gør mester, gentag og reflekter over det der virker.

Når du indtager rummet…

…Udstråler du selvsikkerhed og karisma

…Virker du autentisk, realistisk og troværdig

…Har du modet til at håndtere frygten